Skoler i Tilst → se undersøgelse fra 2019 om de bedste skoler i Tilst - Lejebolig i Tilst

Vi ønsker alle det bedste for vores små poder – også når det gælder skolegang. Men hvor finder du Tilst’ bedste skole, uanset om du er tilflytter eller allerede bor her?

En ny stor undersøgelse af CEPOS fra 2019 afslører niveauet på skolerne i Tilst.

Kommentarfeltet er åbent i bunden af artiklen, hvad end du er enig eller uenig i rapporten eller har gode tips til skolevalg i Tilst. God læselyst!

Tre skoler fra Tilst er på listen

I blogindlægget kan du læse om:

  • Tilst Skole
  • Skjoldhøjskolen
  • Egebakkeskolen

Tilst Skole

Du er næppe i tvivl om, at denne skole ligger i Tilst alene ud fra navnet. Med 750 elever og cirka 100 ansatte er skolen også byens største. Der er fra 0.-9. klasse, så dine børn kan gennemføre hele deres folkeskole her.

Der er typisk mellem 20 og 25 elever i hver klasse jf. skolens egen opgørelse for hvert skoletrin. Den kan du læse her. I SFO’ens tre afdelinger er der cirka 250 børn tilknyttet.

Du finder Tilst Skole på Tåstumvænget 8, hvilket blot er 800 meter fra de nye lejeboliger, der i øjeblikket bygges i Blomsterhaven Tilst – dem kan du se her.

Tilst Skoles resultat: Skolen lander som nummer 505 på listen, hvilket næsten er i den bedste tredjedel. Her giver CEPOS +0,1 til skolens evne til at løfte elevernes karakterer.

Skolen scorer i øvrigt også imponerende 4,7 ud af 5 på Google Reviews fra de 12 personer, der har givet deres mening til kende.

Skjoldhøjskolen

Ligesom Tilst Skole lander Skjoldhøjskolen på en delt 505. plads i CEPOS’ undersøgelse. På Skjoldhøjskolen evner de nemlig også at løfte elevernes karakterer 0,1. Til gengæld scorer skolen kun 3,1 ud af 5 på baggrund af 17 anmeldelser på Google.

Det er muligt at gå på alle klassetrin fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Skolens distrikt er i øvrigt afskåret ved Viborgvej mod nord, hvorfor skolen ikke er aktuel for dig eller dine børn, hvis I bor i Blomsterhaven Tilst.

Skolen har tidligere været Tilst’ største med hele 800 elever, men i dag er dette tal nede på cirka 400.

Egebakkeskolen

Egebakkeskolen – som er en friskole – ligger egentlig i Brabrand, men har elever fra den vestlige del af Aarhus – heriblandt flere elever fra Tilst. Skolen er relativt ny efter stiftelsen i 1995. Der går maksimalt 24 elever i klasserne, som strækker sig fra 0. og hele vejen til og med 9. Der også tilknyttet en SFO.

Det koster 1.380 kr. at have sit barn indskrevet til et helt skoleår, mens den tilknyttede SFO i skrivende stund koster 1.440 kr. Det er desuden muligt at skrive sig på ventelisten for et gebyr på 150 kr. pr. år.

Egebakkeskolens resultat: I CEPOS’ test scorer Egebakkeskolen desværre lavest på Uddannelseseffekten. Her rammer de nemlig -0,6. Generelt er friskoler dog seks gange bedre til at løfte elevernes niveau end folkeskolerne ifølge undersøgelsen.

Til gengæld rammer Egebakkeskolen hele 4,8 ud af 5 blandt de fem personer, der har bedømt skolen i Googles anmeldelser.

Hele analysen kan du læse hos Berlingske.dk her.

Om CEPOS’ undersøgelse af skolerne i Tilst

Undersøgelsen er udført af den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. De måler den såkaldte ’Undervisningseffekt’, som er et udtryk for:

Hvordan eleverne klarer sig på en given skole sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Har en skole en karakter på +0,1, formår de altså at løfte elevernes karaktergennemsnit med 0,1 i forhold til forventede. Det er omvendt -0,2, er det under den forventede udvikling til snittet på karaktererne.

Hvor går dine børn i skole?

At bedømme kvaliteten af en skole kan være meget svært. CEPOS gør det på deres egen måde i undersøgelsen, hvilket vi har forsøgt at give en indblik i. Anmeldelserne på Google giver så et andet billede, og begynder du at søge rundt på debatfora på internettet, kan du sikkert finde en tredje og fjerde holdning.

Derfor vil vi meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet, om du har erfaringer med skolerne i Tilst? Sammen kan vi gøre det nemmere for nye Tilst-borgere at finde ud af, hvilken skole der passer til deres børn.

Overvejer du at flytte til Tilst? Se vores flotte lejeboliger

Leder du efter et sted at bo i Tilst? Så er der lige nu lækre, ledige lejligheder (og snart række huse) på den gamle Gasa-grund i Tilst.

Her kan du hurtigt komme ind til Aarhus’ centrum – både på cykel, i bil og med offentlig transport – mens du kan bo i grønne omgivelser med masser af indkøbsmuligheder og skoler i nærheden.

I øjeblikket kan du finde ledige lejemål i:

Eller du kan skrive dig på på interesselisten

[wpforms id=”4829″]

Kom og se vores nye boliger.